Millipedes

Startside • Op • Collection • For Sale • Link • Medlemmer • Artikler • Pasningsvejledninger • Terrarie og tilbehør

Millipedes - Tusindben

Archispirostreptus gigas - Kæmpe tusindben
Apeuthes sp.
Chicobolus spinigerus
Dendrostreptus macracanthus
Diplopoda sp.
Epibolus pulchripes
Mardonius parilis acutconus
Narceus americanus
Telodeinopus aoutii
"Firemillipede" fra Madagaskar - Aphistogoniolus sp.
Tusindben fra Burma
Spirostreptus brachycerus
Orthoporus ornatus
Orthoporus lomonti
Pachybolus sp.
Rhinocricus sp.

General pasning af tusindben

Langt de fleste af de tusindben der findes i hobbyen i dag har grundlæggende set de samme krav til terrarium og pasning. Der findes enkelte undtagelser, idet voksne eksemplarer af dyr der i naturen er træ levende naturligvis skal have tilgodeset disse præferencer. Ligeledes kan der også være forskel på den optimale fødesammensætning, men mere om det senere.

Bundlag
Som udgangspunkt kan man godt regne med at alle unger af tusindben, og langt de fleste voksne, lever en ganske stor del af tiden nedgravet i bundlaget. Da mange af de mindre arter, og igen stort set alle unger, lever af at spise en stor del af samme bundlag, er det altså vigtigt at man tænker sig lidt om når man sammensætter bundlaget til terrariet. Et ideelt bundlag består af skovbund fra en blandet bevoksning af eg og bøg. Rent praktisk kan man samle det øverste lag af visne blade, halvt formuldede blade, forvitrede træstykker og det jord der nu følger med, sammen i en stor sæk. Hjemme gælder det så om at findele denne omgang så den bliver lettere at holde jævnt fugtig. Det er ikke nødvendigt at gøre det helt ensartet, men i gennemsnit skal de enkelte bestanddele i bundlaget helst ikke være meget større end en 2-krone. Jeg bruger selv en form for stavblender - monteret på en boremaskine, til at findele mit bundlag med. Det er effektivt, men sviner en hel del, så det er afgjort udendørsarbejde. Man kan efter findelingen tilsætte lidt ugødet spagnum for at gøre bundlaget mere velegnet at grave rundt i for dyrene. Op til 25 procent plejer at være meget passende. Jeg gør ikke noget for at desinficere bundlaget, ud over at fjerne synlige dyr der nu måtte vise sig. Man kan godt regne med at der kommer lidt snegle og andet sjov med ind i terrariet, men jeg har aldrig oplevet at det har skadet mine dyr, og det meste kan sorteres fra hen ad vejen (vær dog opmærksom på skolopender og rovbiller der i værste fald kan tage de helt små tusindben).

Bundlaget i terrariet skal være mindst 10 cm. tykt, og gerne tykkere. Eftersom tusindbenene vil omsætte en del af det, synker det med tiden sammen og der skal efterfyldes. Det er ikke nødvendigt at findele det man efterfylder med, da dyrene vil have det gamle bundlag at grave gange og kamre i.

Terrarium
Som terrarium kan man bruge stort set enhver beholder af en passende størrelse. Beholderen skal som hovedregel have et grundareal på 1,5 x 2 gange det voksne dyrs længde. Det vil sige at en voksen A. gigas, der bliver omkring de 30 cm, som grundregel skal have et terrarium med grundarealet 45 x 60 cm. Højden på beholderen er ikke så væsentlig, men det er praktisk hvis den overstiger dyrets fulde længde + bundlagets tykkelse. Beholderen behøver ikke være gennemsigtig, da tusindben ikke bryder sig om kraftigt lys. Det skal dog være muligt at skelne mellem nat og dag. Endelig skal man tænke på at det er rart at kunne flytte rundt på sine terrarier, samt stable dem hvis man har en større samling af dyr. En del af de "Smart-boxe" af plastic der fås i byggemarkeder og lignende er rigtigt gode til formålet, idet de ikke vejer for meget samt har et praktisk lukkesystem.

Som dekoration kan man lægge nogle barkstykker på bundlaget, så ved man som regel også hvor man skal kigge efter sine dyr når de ligger nedgravet. Ud over det vil et par klatregrene som regel blive brugt, ikke mindst af de træ levende arter hvor dette er et must i terrariet. En foderskål kan bruges men er ikke strengt nødvendig. Planter i terrariet er ikke nogen specielt god ide. Som regel vil de ikke trives, da der er for lidt lys. Tusindbenene vil spise blade og rødder på en del forskellige planter, og er disse ikke 100 % fri for sprøjtemidler er man snart en del tusindben fattigere.

Fugtighed
Da de fleste tusindben holder af et fugtigt klima, skal man passe lidt på med ventilationen i sine terrarier. For kraftig ventilation udtørrer lynhurtigt det øverste af bundlaget, hvilket kan være ganske skadeligt hvis der er unger i terrariet. Jeg holder ventilationen på et minimum, nøjes som regel med at bore 1-3 rækker 1,5 mm huller i låget eller siden på den boks jeg bruger. Man hører ofte at for lav ventilation er skadeligt for terrariedyr, men det gælder tilsyneladende ikke for tusindben - de lever jo også en stor del af livet i små gange under jorden hvor ventilationen alt andet lige må være særdeles ringe. Undtagelsen for dette er voksne individer af de træ levende arter, der sætter pris på noget mere ventilation end de bundlevende. Det er dog stadig vigtigt at holde fugtigheden oppe med hyppige overbrusninger.

Temperaturen skal holdes omkring 21-24 grader. Hvis dette ikke kan opnås uden ekstra varmetilførsel, er det ekstremt vigtigt at man ikke placerer en varmekilde under bunden af terrariet. Jorden vil hurtigt blive for varm for dyrene, og når de prøver at grave dybere ned for at slippe for varmen vil det kun blive værre. Placer varmepladen på siden eller bag terrariet i stedet.

Der er ikke behov for belysning over terrariet med tusindben. Tusindben sætter ikke pris på for lyse omgivelser, så man kan lige så godt spare de udgifter der er i forbindelse med dette. Undtagelsen ligger igen hos de træ levende arter, der er vandt til en noget mere lys stærk habitat. Her kan en belysningskilde være på sin plads.

Foder
Tusindben lever i høj grad af at omsætte ting og sager der kan findes i en skovbund. De æder altså store mængder blade og gammelt råddent træ. Ud over disse bestanddele som de gerne skulle få fra bundlaget, skal de have noget grøntfoder. Jeg bruger primært agurk og squash, suppleret med lidt champignoner og frugt. Reelt kan man eksperimentere sig frem med forskellige former for frugt og grønt for at finde ud af hvad ens dyr sætter mest pris på. De fleste arter spiser gerne animalsk foder, for eksempel døde græshopper, kakerlakker, fårekyllinger eller sågar andre tusindben. fiskeflagefoder og hundekiks er også en god snack. Endeligt kan man tilbyde sine dyr et stykke sepiaskal som kalksupplement. Om dette er nødvendigt er der delte meninger om, men det skader i hvert fald ikke.

Opdræt
Det vigtigste vis man vil have succesfuldt opdræt hos sine tusindben, er selvfølgelig at der både er hanner og hunner til stede. Da man ofte køber tusindben som unger er det altafgørende at købe så mange at der er en god chance for at begge køn er repræsenteret, da det er umuligt at skelne de to køn før dyrene er voksne. Det kan til tider være overordentligt svært at finde dyr af samme art igen, så hvis man ender op med 5 hunner og ingen hanner er der ofte ingen mulighed for at supplere op med nye dyr af det rigtige køn.
Hvis det er lykkedes at få fat i en flok kønsmodne dyr, foregår resten stort set af sig selv. Forudsat at dyrene har de rigtige betingelser (som beskrevet ovenfor) vil der med stor sandsynlighed dukke unger op før eller siden. Parringen er let at kende da hannen og hunnen slynger sig sammen under svajende bevægelser, hvorefter hannen overfører sin sæd til hunnen. Kønsorganerne sidder tæt ved hovedet, så det er der det foregår. Parringsakten kan tage temmelig lang tid, så der er god mulighed for at observere den hvis man er lidt opmærksom. Når hunnen er parret vil hun efter et stykke tid begynde at lægge æg. Hvor mange æg hun lægger, og hvordan det foregår svinger meget fra art til art. Ud af æggene kommer en lille unge der i de første stadier ligner en lille bleg maddike med ben. Det er meget vigtigt at sørge for en stabil høj fugtighed når der er unger i terrariet, da disse er meget sårbare overfor udtørring. Ungerne skifter hyppigt ham når de små, og efter hvert skift får de et antal ekstra segmenter. Fra dyrene kommer ud af ægget til de er voksne kan der gå alt fra 1 - 6 år.