Archispirostreptus gigas
Udbredelse: Somalia, Kenya,
Tanzania, Mosambuiqe
Længde: 300 mm.
Bredde: 21 mm.
Segmenter: 62 - 65
Denne art er en af de største tusindben i kultur herhjemme. Arten stammer fra Afrika, fortrinsvis Tanzania og Kenya hvor de bliver indsamlet i store mængder.
Jeg fik mine 15 dyr som ganske små larver, ca. 2
Bundlaget i det nye terrarium er ugødet spaghnum, blandet med
almindelig dansk løvtræsskovbund/forvitret træ og med dekoration af træstykker
og tørveklyne. Jeg har i perioder haft en beplantning af Ficus pumilla
(dyrene spiser af en eller anden grund ikke denne plante) og lidt jord-orkideer
(dem spiser de af). Jeg holder bundlaget jævnt fugtigt, dels ved at dusche
jævnligt, dels ved at vande planter og bundlag en gang om ugen. Jeg har ikke
ekstra varmekilder i forbindelse med terrariet, ud over de par grader som
lysarmaturet giver.
En flad foderskål er fast inventar, det sviner for meget at fodre direkte på bundlaget (= bananfluer). Foderet består af diverse frugt, grønt og svampe (sørg for at det er usprøjtet eller skræl det !!) samt fiskefoder (flagefoder), hundekiks og døde insekter. Jeg har også en sepiaskal liggende i terrariet så dyrene kan få tilfredsstillet deres calsium-behov. Det er tydeligt at dyrene spiser af sepiaskallen, den forsvinder stille og roligt.
Dyrene graver gange, og opholder sig i substratet hele
dagen og kommer som regel frem og spiser om aftenen og natten. I perioder,
specielt under hamskifte, holder de sig nedgravet i flere måneder. Som de fleste
andre tusindben, ruller de sig sammen når de føler sig forstyret. Dyrene
er også i stand til at udskille et forsvarssekret fra nogle kirtelåbninger på
siden af kroppen. Sekretet består mest af nogle jod-forbindelser, og er i stand
til at farve hænder og tøj rødligt. Ud over lugten er det relativt harmløst.
© Sofus Ryge Petersen