Jess Møller Rasmussen

Jess Møller Rasmussen

Denne gang har jeg haft fat i Jess Møller Rasmussen
Som blev født 1968 året hvor den første dansktop hitliste gik i luften…
meeeeen nu var det jo ikke lige i den retning herrens musik smag gik.
Jess er gift med Mette de har 2 store piger, 2 små drenge til at fornøje sig med i hverdagen.

Jess er uddannet lagerekspedient, har været i musikbranchen i 20 år som sælger er i dag rådhusbetjent.

Jess er på nuværende tidspunkt aktiv i Preuthun Rasmussen Trio og Taggy Tones, som dog ligger stille lige for tiden .
Andre Preuthun og Jess har kendt hinanden i mange år, ja faktisk længe inden Andre spillede guitar, og i 2012 startede de et band op, som også talte Tim Kristensen (Johnny Horsepower, ex-Nekromantix) og Mikael Findanis (Wild Wax Combo). De spillede nogle enkelte jobs, men projektet gik dødt. I januar 2013 spurgte Andre Jess, om han var frisk på en duo, ungen efter gik de i studiet og første gig blev spillet. Det hele gik ret stærkt. I juni
måned fik de Lars Wallin med på kontrabas, da de ønskede at ”udvide” butikken.

Jess startede helt tilbage i 87/88 hvor han var med i The Wolf Pack, Kbh band med bl.a. Torben Tændrør, som i dag 

lever i Østrig og lever af at spille, samt Kim Gaarde, som et år senere dannede Nekromantix. de øvede2-3 gange om ugen, det lød af helvede til, men de mente bestemt, at de skulle blive verdensstjerner. Jess blev smidt ud af bandet, da han på et job, drak sig total i hegnet, forsvandt og kom tilbage på scenen med bræk på skjorten. En super aften fortæller Jess med et stort smil på.

På spørgsmålet om hvilken musik Jess er til svare han:
Kommer an på humøret, men generelt kan man klæde rock ”n” roll på, i rigtig mange fede forklædninger
ud over Rockabilly, har jeg også spillet neo-swing tilbage sidst i 90’erne med the Swangsters, som både talte Lars Wallin og Peter Sandorff (Nekromantix), og har også rodet med noget elektronisk musik, hvor bl.a. Peter Peter (Sort Sol) var inde over. Dette projekt har desværre aldrig set dagens lys, men vi arbejder stadig lidt på det.

Jess har tidligere spillet i:  The Wolfpack 1987-1988, Taggy Tones 1989 – , Candymen 1991-1992, 50/50 1997-1998 Swangsters 1998-1999, Glenn Stuart 2005 - , Big Daddy & The Rumble Kings 2012, Preuthun Rasmussen Trio 2013 – 

Hvem er dine forbilleder af kunstner som du selv lytter til?
Den liste bliver alt for lang, men alt fra Elvis til The Hives. Mine rødder er i rockabilly, men min pladesamling tæller mange forskellige genre og her er der tale om LP’er  ikke alle der ved det men de store vinyl skiver der stadig sælges nogen steder…

Hvad er drømmen med musikken?
Da jeg var 23 var det helt sikkert at jeg ville blive rockstjerne, ikke om men hvornår det ville ske I dag er jeg nok noget mere realist, og ser det på den her måde, jeg sidder i en bus, kigger ud og samler på oplevelser, så må jeg se hvor langt bussen køre…
Men spiller hellere for 27 glade mennesker end 100.000 som bare er tilstede …

Jess’s fortrukne instrument er Western Guitar af mærket Gretsch
Spiller og så rytme guitar

Skal der laves indspilninger til plade er det private indspilninger eller Prefade Studio i Rødovre der bruges.

Næste gang Jess kan opleves er det sammen med Preuthun Rasnussen Trio til Barnyard Rumble 3. august i Græsted.

Jess mener nok der snart dukker en skive op hvor han medvirker på … men vil ikke sige noget om hvornår..

Så vi må bare vente spændt mens vi kan følge med på hjemmesiden
www.preuthun-rasmussen.dk

Skulle der være tid til overs nyder Jess at gå til fodbold, drikker øl og råber højt… gerne i nævnte rækkefølge.

Transport middel til Jess er bil det fortrukne, Jess har tidligere haft en T-bird fra 1967 og har kørt i hos Blues Cruisers, RIP