All My Exes

ALL MY EXES
Er et folk/bluesprojekt! Bag projektet står forskellige etablerede musikere fra det københavnske blues -og folkmiljø. ALL MY EXES udgav i 2013 deres første album ”From Nashville to El Paso” – en række møgbeskidte numre skrevet af Steffen Christensen i tæt samarbejde med resten bandet.
På pladen medvirker en stribe gæste musikkere så som, Ronni Boysen, J.Tex og Peter Nande. Pladen er indspillet og produceret af bandet selv i deres eget studie – en torums bunker fra 2. verdenskrig – hvor bandet har holdt til det sidste år og har formået at lave en helt egen og unik sound.

ALL MY EXES består af, Mikkel M. Christensen på guitar/kor, Lars Andersen på trommer, Manny Jonson på kontrabas/orgel og Steffen Christensen på dobro/banjo og vokal.

Skaber og frontmand Steffen Christensen er opvokset i den sønderjyske muld, hvorfor Tønder Festival har været en stor del af hans musikalske opvækst. Han har spillet i flere roots/blues bands, og i 2001 dannede han Bobadavdaw med ALL MY EXES medlemmet Mads Bay Mulvad.

Her er lidt fakta om Steffen Christensen
Alder:33
Bosat i: Nørrebro Kbh.
Uddannelse: Musik pædagog
Børn: Nop
Personlig status: I forhold med Kia på 6 år

Hvornår startede du med at spille?
”da jeg var 10 år og så min far gå amok over en Hendrix solo i stuen”

Har det altid været samme slags musik du spiller?
”Nej, Blues musikken har altid været en del af mig, så opdaget jeg grunge musikken i 90erne og blev en del af den. Så kom jeg tilbage til bluesen i 2002 med bandet Bobadavdaw, og så lidt efter lidt er det blevet til det hvor jeg er i dag”
Hvem er dine forbilleder af kunstner som du selv lytter til?
Neil Young, ikke kun musikken, men også hans person er jeg dybt tiltrukket af.
Har du spillet eller spiller i andre bands?
Har spillede i mange små grunge bands, spiller i dag med Sylvester Larsen, i et country band ved navn The boombox hearts og så i All my exes.
Hvad er drømmen med musikken?
”at kunne blive ved med at lave, udgive musik, opleve nye ting, lære af de folk jeg møder, og bare nyde det man laver. Ha det for sjovt. Elsker musikken, og de folk der er en del af den.”

Instrument akustisk eller elektrisk?
”HAND MADE MUSIC”

Yndlings instrument, type og mærke?
”Banjo, gerne den 5 strenget. Er ikke selv så hård til at spille den, men elsker den for dens historie og lyd”

Hvad er du mest til intime spillesteder eller de store scener?
”Når vi spille vores ”home koncerter”, altså små gigs i folks stuer, uden strøm og trommer, så kommer man tæt på hinanden, en fantastisk oplevelse”.
Har du nogen hobbies udover musik hvis der er tid til det?
”Er kæmpe fan af ude livet, bål, mad og den slags. Lige nu i skrivende stund, sidder jeg med fødderne oppe i bålet og øksen hænger på stolen lige bag ved mig. Jeg befinder mig på øen Rømø, tæt på Europas største strand, hvor jeg skal ned og flyve med drage på om lidt”.
Køretøj hvad er du til MC eller Bil?
”Elsker biler, elsker fart”, og det er grunden til at jeg ikke har MC kort, ” kører gerne vans, mini busser, har selv en 7 personers mini camper, som bliver brugt til at transporter bandet rundt i, eller når jeg skal ud i det blå og lave mad på bål” ;-)

Er du medlem i en amerikanerbil klub eller mc klub?
”Nej” -

Har du haft amerikaner bil eller lyst til dette? Hvis ja hvilken/hvilke?
”Tænker hver dag på at købe en Van , så stor som muligt” men jeg kan ikke nå alt i denne verden”

Steffen fortæller om musikken de spiller:
”man må sige jeg er blevet født ind i denne form for musik, da jeg er opvokset i tønder og har deltaget i arbejdet med Tønder festival altid.” TF er grunden til jeg lyttet og spiller den slags musik i dag”

Hvordan var det at lave jeres første plade?
”Sjovt, hårdt og lærerigt” det kan ikke siges bedre”  ”From Nashville to El Paso”

Er der planer om en ny cd ?
”Den næste plade er i fuld gang og skulle gerne være på banen til sommer en gang. Og som den sidste er der en del gæste musiker med -”fordi vi kan” J.
Hvor indspiller i jeres plader?
”Vi indspiller og producer selv hele pladen i vores eget lyd studie, som ligger på amager i en bunker vi har lejet af KBHs kommune. Et sted vi har bygget op i over 10 år ” Vores hule”.
Hvordan ser jeres kalender ud, hvor kan vi opleve jer næste gang?
”Lige nu altså april mdr, holder vi pause fra live scenen. Fokus på pladen og lidt flere til alle i bandet.”

Planer for jer i 2014?
”det band i dk der udgiver mest musik, både digitalt, vinyl og cd” klart det vi går efter. Vi har en del ider klar, som jeg ikke kan fortæller mere om her…… det er noget med live optagelser og noget andet godt” J

All My Exes er helt sikkert en fornøjelse at høre live og du skal bestemt tage ud og høre dem hvis du får muligheden for det!!
Du kan læse/se mere til dem på deres Website www.allmyexes.dk
Du kan også finde dem på Facebook
Husk musik skal høres live!!
Tak til Steffen Christensen for at ville stille op til denne lille snak.