We Got CreepS

Startside • Op • Collection • Photo • For Sale • Link • Medlemmer • Artikler • Pasningsvejledninger

Hvordan man bygger et terrarium

et terrarium købt ved en dyrehandler er ret dyrt, og hvis man oven i købet gerne vil have det bygget efter special-mål, så bliver det endnu dyrere.

Det er ret nemt, men dog lidt tidskrævende, at bygge et terrarium selv, så hvorfor ikke gå i gang ?

Terrariet i denne instruktion er formet som en terning og måler ca. 34x34x34 cm. Den sværeste del af terrarie-bygningen er at skære glasset ud. Man kan selvfølgelig snyde og købe glasset færdigt udskåret ved en glarmester, men det hele bliver selvfølgelig noget dyrere så. Det optimale er at få fat i nogle vinduer eller noget drivhusglas der alligevel skal smides ud, og så skære det selv. 

Du skal bruge følgende ting til at lave terrariet:

3 stykker glas 34x34x0,3 cm (sider og bund)

1 stykke glas 34x30x0,3 cm (top)

1 stykke glas 34x33x0,3 cm (bagside)

1 stykke glas 33x10x0,3 cm (front)

2 stykker glas 22x18x0,3 cm (skydedøre)

1 stykke perforeret alu-plade 1x33 cm

1 stykke perforeret alu-plade 4x34 cm

Glassilikone

1 sæt skydeglaslister 33 cm lange, passende til 3 mm glas

Ca. 4,5 meter alu eller plast vinkelliste  (jeg har brugt sort plast 15x15 mm)

Acetone

Tandstikkere/tændstikker

Maler-tape

Værktøj:

Glasskærer

Savboks og finttandet sav

Fugepistol

Tommestok

Havesaks (nemmeste måde at klippe skydeglaslister)

Fremgangsmåde

1. Det første man skal gøre er at affedte alle kanter på glasset. Brug acetone til dette. Sørg for god ventilation da acetone afgiver sundhedsskadelige dampe. Når alle kanter er affedtede, sørg for ikke at røre dem mere med bare fingre.

2. Det næste der skal gøres er at montere tandstikkere/tændstikker på glasset med malertape. Dette gør at der skabes lidt mellemrum mellem glassene så der er plads til silikone. Tegningen til venstre viser hvor tandstikkerne skal side

3. Fastgør de to sider, bagsiden og frontstykket til hinanden med malertape og placer dem præcist oven på bund-stykket.

 

4. Kontroller at sider, bagstykke og front er placeret præcist oven på bunden og fyld mellemrummet mellem glasstykkerne op med glassilikone. Lad nogle silikonefri områder være omkring tandstikkerne. Jeg syntes det er nemmest at fylde silikone i fra indersiden af terrariet. Lad silikonen hærde natten over.

5. Fjern tandstikkerne og fyld de tilbageværende huller op med silikone. Lim top-stykket på med silikone.

 

6. Lim den perforerede alu-liste på plads oven på terrariet

7. Lim den perforerede alu-liste på plads oven på front-stykket af terrariet (det er nemmest at holde den på plads med tape mens silikonen hærder). Lad silikonen hærde natten over.

8. Monter skydeglaslisterne ved hjælp af silikone (den "dybe" skal sidde øverst). Hver sikker på at de er parallelle !

 

9. Monter vinkellisterne med silikone.

10. Sæt skydeglassene i.

11. Terrariet er færdigt !

 

  !

Det er vigtigt altid at sørge for god ventilation når der bruges acetone og silikone. Pas på de nyskårne glaskanter, de er uhyggeligt skarpe. Brug ikke terrariet de første 4-5 dage da silikonen skal have tid til at "gasse" af.