• Række: Arthropoda
• Klasse: Insecta
• Orden: Phasmatodea
• Familie: Bacillidae
• Underfamilie: Heteropteryginae
• Slægt: Heteropteryx
• Art: dilatata
• Beskrevet af: Parkinson
• I året: 1798

Om arten generelt
Om nogen så må hunnen af Heteropteryx dilatata betegnes som de vandrende pindes dronning. Hun er stor, hun er tung og hun er strålende grøn. Alt i alt et rigtigt imponerende dyr.
Arten har sin naturlige udbredelse i det vestlige Malaysia, hvor den tilbringer sin tid i skove og buskadser, hængende i det tætte bladhang. I starten af 1980'erne startede en forholdsvis massiv import til Europa af dette dyr hvorefter bestanden er opretholdt gennem avl, dog suppleret med fortsat import af vildtfangne dyr.
Efter sigende skulle dyret også være almindelig i avl ved kinesiske familier bosat i Malaysia, da dyrets efterladenskaber, efter opfodring med blade fra guaveplanten, skulle have lægende egenskaber, blandt andet gavnligt ved let diaré. Hvis man selv skulle have lyst til at prøve sig frem med dette skulle en the lavet på efterladenskaberne være den rette fremgangsmåde. Undertegnede fralæger sig dog et hvert ansvar for følgevirkningerne !
Arten er temmelig robust og egentlig ikke særlig svær at have med at gøre. Var det ikke lige for det omfattende foder- og pladskrav samt den meget lange klækketid for æggene ville man godt kunne betegne den som en god "begynderpind" 

Udseende
Hunnen af Heteropteryx dilatata er så afgjort den mest spektakulære af de to køn. Hun bliver i reglen op imod 15 cm lang, er meget kraftigt bygget, set ovenfra langstrakt spids oval afsluttende med den lange spidse ovipositor. Hovedet er stort og konisk forlænget bagud, bærende mellemlange antenner. Ben, hoved og krop er tornede, mest udpræget på hoved og ben. Hunnen er i besiddelse af små uudviklede vinger, dækvingerne i samme farve som kroppen, undervingerne lys transparent rosa. Farven på oversiden af kroppen er klar lys grøn, undersiden lidt mørkere grøn. Undertiden ses også næsten gule eksemplarer. Farvekombinationen gør at hun er særdeles godt kamufleret når hun hænger med ryggen nedad fra en gren, mellem de andre blade.
Hannen er noget mindre end hunnen og væsentligt mere spinkelt bygget. Han bliver som regel op imod 12 cm lang, er lang og slank, hovedet stort og konisk forlænget bagud, bærende lange stribede antenner. Hoved og ben er stærkt tornede. Han har store velfungerende vinger i hele kroppens længde, dækvingerne er marmoreret brunlige med en hvid stribe langs kanten, undervingerne er blommefarvede med sort gittermønster. Han er i stand til at flyve men gør det sjældent i fangeskab. Kroppens farve svinger i de kanelbarkbrune nuancer.

Terrarieindretning 
Heteropteryx dilatata er en stor pind, og kræver dermed et stort terrarium. Tommelfingerreglen siger at et pinde-terrarium skal være mindst dobbelt så højt som den voksne pind er lang. Dertil skal lægges lidt plads til bundlag. Et terrarium med målene 30x30x50 (bredde*dybde*højde) vil være passende til 2 par voksne pinde. Fordelen ved et stort terrarium ligger, udover dyrenes pladsmæssige krav, også i den mængde foder man kan sætte ind af gangen, og ved en storspisende art som denne er det rart at have plads til meget.
Terrariet kan man udstyre med et par højtsiddende kraftige klatregrene som dyrene kan hænge i under hamskifte, et stort glas til foderplanter samt bundlag af  passende type. Et passende bundlag til denne art er mindst 6 cm dybt og består af ugødet spagnum, eventuelt blandet med sand/vermiculite. Bundlaget skal holdes let fugtigt (ikke vådt !) hele tiden. Den voksne hun vil bruge bundlaget til at lægge sine æg i og hvis man har tænkt sig at sortere æggene fra og klække dem i en inkubator, kan man eventuelt sætte bakker med nævnte bundlag ind i stedet for at fylde det direkte i terrariet.
Det er vigtig med en fornuftig ventilation i terrariet så der ikke går mug og skimmel i det på grund af den høje luftfugtighed.
Anbring terrariet på et stabilt underlag, et sted hvor det ikke bliver udsat for vedvarende træk og direkte sollys, og hvor man på bekvem hvis kan komme til at se på det og arbejde inden i det.

Temperatur, lys og luftfugtighed
På trods af artens tropiske herkomst, er den ikke krævende hvad angår temperatur. I dens naturlige omgivelser lever den jo også i bladhanget hvor der er god skygge, så omkring 24-26 grader, gerne et par grader køligere om natten, er optimalt.
Hvis det er nødvendigt med kunstig opvarmning er det bedst at benytte en varmeplade sat fast på siden af terrariet, eller eventuelt opvarmning ved hjælp af belysning. Undgå alle former for bundvarme da det hurtigt vil tørre bundlaget ud.
Luftfugtigheden skal derimod hjælpes noget op i forhold til hvad der er i et dansk gennemsnitshjem. Den skal gerne op og ligge omkring 70-80 % for at insekterne trives rigtig godt og ikke får problemer i hamskiftene. Dette kan opnås ved at dusche hver dag, gerne om aftenen så dyrene samtidig kan drikke af dråberne, samt ved at opretholde et tykt fugtigt bundlag, hvilket der også kræves til hunnernes æglægning. Sørg for at opretholde en rimelig ventilation i terrariet så det hele ikke går til i mug og svampevækst grundet det fugtige klima.
Det er ikke nødvendigt med kunstig belysning over terrariet så længe at pindende kan se forskel på dag og nat. Det skader dog heller ikke, og kan ofte hjælpe til med at hive temperaturen de sidste par grader op i den kølige årstid.

Foder
En ting man skal tænke på før man anskaffer sig en flok Heteropteryx dilatata er at det er en stor art og den kræver dermed store mængder foder. I naturen lever den fortrinsvis af blade fra guaveplanten samt andre storbladede vækster, men heldigvis er den ikke så kræsen som visse andre arter, og det oftest brugte foder i fangenskab er brombær og eg. Der ud over skulle den også acceptere tjørn, efeu, hindbær, bøg, rose, liguster, rhododendron og hassel. Det er en god ide at variere foderet lidt i ny og næ da de forskellige planter kan indeholde forskellige næringsstoffer. 

Formering
Heteropteryx dilatata har kønnet formering, der skal altså både en hun og en han til for at der kommer noget ud af æggene.
Et par uger efter at hunnen har skiftet ham for sidste gang begynder hannerne at parre hende. Som ved de fleste store vandrende pinde hopper han op på rygge af hende hvor han sætter sig godt til rette, krænger halen i position og overføre sædpakken. Han kan godt blive siddende i mange timer på denne måde, måske for at forhindre andre hanner i at komme til.
Efter en måneds tid begynder hunnen så at lægge æg. Hun lægger æggene ca. 4 cm nede i bundlaget, der kan bestå af ugødet spagnum, eventuelt blandet med sand eller vermiculite. Det er essentielt at bundlaget bliver holdt fugtigt (ikke vådt) hele tiden. Antallet af æg sniger sig som regel op omkring 100-150 i alt, lagt over hele hunnens levetid, dog flest mens hun er ung og færre når hun bliver gammel.
Selve ægget er ret stort, omkring 8,5 x 5,5 mm og afrundet tøndeformet, med et stort konveks operculum som "låg". Farven er meget mørk ensfarvet kaffebønnebrun og den mikropylare plade har form som et X.
Man kan vælge at lade æggene blive i terrariet, og så sørge for at bundlaget er fugtigt hele tiden, det virker som regel fint og giver en nogenlunde god klækkeprocent. Hvis man vil have lidt mere styr på opdrættet kan man også vælge at sortere æggene fra og klække dem i en inkubator. Inkubatoren kan bestå af en mindre bøtte med fugtigt spagnum/sand/vermiculite hvor æggene begraves så operculum lige netop er synligt. Alternativt kan æggene ligge frit i en bøtte hvor luftfugtigheden holdes høj på anden hvis. Bøtten med æg kan man stille lunt, omkring 24-25 grader.
Den største trussel mod æggene under klækningen er dannelse af skimmel eller mug, der hurtigt kan gøre det af med hele inkubatorens indhold hvis det får lov at sprede sig. Enkelte mugne æg/skimmelpletter skal fjernes hurtigst muligt, øg eventuelt ventilationen for at komme problemet til livs.
Klække tiden for æggene er meget lang, normalt 10-14 måneder, i ekstreme tilfælde op til 16 måneder.  Når æggene, efter lang tids venten, endeligt klækker, så er det en temmelig stor nymfe der ser dagens lys. De er omkring 2,5-3 cm lange og robust byggede.  Farven svinger fra gråligtbrun over kaffebønnebrun til rent mørkebrun. Nogle nymfer, ofte hannerne, har et hvidt bånd hen over abdomen samt svage hvide striber på tibia. Hoved, ben og krop er svagt tornede allerede på dette tidlige tidspunkt.
Nymferne sunder sig lige en dags tid og begynder herefter at æde. De spiser det samme som de voksne, og det er en god ide at starte dem op på det foder man regner med hovedsagligt at bruge senere hen. Da vandrende pinde som bekendt vokser ved at skifte ham er det en god ide at dusche lidt oftere ved nymferne end ved de voksne, da for tør luft under et hamskifte kan give problemer med at komme ud af den gamle ham. Hvis man ikke kan finde hammen i terrariet efter et hamskifte skyldes det at denne art, i lighed med for eksempel Eurycantha calcarata, spiser hammen kort efter skiftet.
Nymferne spiser løs i mellem 10-14 måneder og gennemgår henholdsvis 6 og 7 hamskifte for hanner og hunner inden de er fuldt udvoksede.  Kønsbestemmelse kan ske rimeligt nøjagtigt efter 3. hamskifte da anlæg til hunnens ovipositor da vil være tydelige. Efter 4 eller 5 hamskifte er der slet ingen tvivl længere da hunnen her vil skifte fra at være meleret brun til en mere ensfarvet grøn. 

Adfærd
Heteropteryx dilatata er som de fleste vandrende pinde udpræget nat aktiv. Om dagen hænger den mellem bladende og bevæger sig som oftest kun hvis den føler sig truet eller forstyrret.
Den daglige inaktivitet ses også tydeligt hos nymferne, der dog er mere ekstreme i deres udtryk. Op til fjerde hamskifte ligner den enkelte nymfe i høj grad et lille vissent forkrøblet blad, og om dagen sidder nymferne ofte på række på en gren, eller i en lille klump, helt ubevægeligt med bagkroppen stikkende lige ud i luften.  Hvis man forstyrrer dem tilstrækkeligt meget reagerer de ved at lade sig falde til jorden, stadig ubevægelige som et vissent blad. På denne måde er de uhyggeligt godt kamufleret.
Efter fjerde eller femte hamskifte, når hunnen skifter farve til grøn, ændres adfærden og en decideret forsvarsmekanisme tages i brug i stedet. Når hunnen føler sig truet vil hun løfte bagkroppen op og fremefter mens de bageste, stærkt tornede, ben holdes strakt bagud. Hvis et fremmedlegeme kommer ind mellem benene vil hun smække dem hurtigt sammen i en sakselignende bevægelse hvilket kan gøre skade på, og skræmme, eventuelle fjender. Samtidig med at hun udviser denne adfærd vil hun stridulere forholdsvis voldsomt. Alt i alt er hun ret skræmmende i denne tilstand, selv for uskyldige terrarieholdere.
Hannen udviser omtrent den samme forsvarsadfærd, han stridulere dog ikke men folder i stedet sine store vinger hurtigt ud hvilket gør ham temmelig stor (og flot) at se på..

Tilgængelighed
Grundet den lange inkubationstid kan det til tider være svært at få fat på denne pind, og når den er tilgængelig ligger den i reglen i den dyre ende. Den har dog en fast fanskare grundet hunnens flotte udseende og hvis man er tålmodig dukker der som regel nymfer op i handlen i ny og næ. 

© Sofus Ryge Petersen