Extatosoma tiaratum
Fakta:
Macleay 1826
Oprindelsesland: Australien, New Guinea, New Zealand.
Temperatur / Fugtighed: 20-25 C. / 70-80 %
Terrariet overdusches dagligt.
Størrelse: han 80 - 100 mm. hun 120 -150 mm.
inkubationstid: 4 til 12 måneder
Foder: brombær/hindbærblade, ege/bøgeblade, rosenblade,jordbær , æble.
Green form
Brown form
Taksonomi
Række: Arthropoda
Klasse: Insecta
Orden: Phasmatodea
Familie: Phasmatidae
Underfamilie: Tropidoderinae
Slægt: Extatosoma
Art: tiaratum
Beskrevet af: MacLeay
I året: 1826
Om arten generelt
Extatosoma tiaratum ses undertiden under det danske navn "Vandrende rosengren",
formentlig en reference til det tornede udseende. Af andre populærnavne ses de
engelske "MacLeays Spectre", "Giant prickly stick insect" og det tyske "Gespenstschrecke"
oftest. Da der er flere arter af slægten Extatosoma der ligner hinanden en del,
og disse formentlig går under samme populærnavne, vil det dog være
hensigtsmæssigt at benytte det latinske navn for at undgå misforståelser.
Arten hører hjemme i Australien (New South Wales og Queensland) samt på New
Zealand og Ny Guinea. Bestanden i de engelske terrarier stammer formentlig fra
en bestand, opdrættet i Queensland i 1950'erne. Man ved ikke meget om artens
levevis i naturen, da tilstrækkelige observationer og undersøgelser ikke
foreligger. Man ved dog at den foretrækker en tropisk (regn)skov biotop hvor den
opholder sig i bladhanget, og at den i Australien fortrinsvis lever på
eukalyptustræer. Dens fjender skal findes mellem fugle og mindre pattedyr (samt
mennesker !)
Udseende
Hunnen er i modsætning til hannen ikke flyvedygtig, men er dog i besiddelse af
små rudimentære vinger. Overordnet set giver hun indtryk af en lille samling
visne blade, når hun hænger ned fra en gren med halen bøjet op over kroppen.
Hele kroppen er dækket med små og store pigge, specielt på ryggen hvor der er to
rækker af stærkt tornede plader. Benene er bladagtigt udbredte og meget tornede.
Halen er opsvulmet og med bladagtige udbredninger ligesom på benene. Hovedet er
stort, tornet og konisk forlænget bagud. Farven ligger som regel inden for det
brune spekter, lige fra lys beige til mørk eg. Grønlige, strå gule, rustrøde
eller næsten sorte eksemplarer ses også. Ydre forhold som Lys, temperatur,
fugtighed og føde er formentlig årsag til variation i farven hos de voksne dyr.
For eksempel skulle dyr der udelukkende fodres med Eukalyptus efter sigende have
en større chance for at blive grønne. Størrelsen ligger omkring 12-
Hannen er lang og slank med fuldt udviklede vinger der gør ham i stand til at
flyve ganske godt. Hovedet er mindre en hunnens men stadig tornet. Han har
væsentligt længere antenner end hunnen, formentlig bruges disse til at opspore
kønsmodne hunner. Udover tornene på hovedet har han en del på thorax samt på de
bladagtige udbredninger på benene. Disse bladagtige udbredninger er markante,
men ikke så voldsomme som på hunnen. Hannen er farvet i en forholdsvis homogen
brunlig nuance, med få sorte markeringer på ryggen samt lidt orange markeringer
på dækvingerne. Vingerne er store og ternede i sort/hvid. Størrelse ligger
omkring 8-
Terrarieindretning
Da Extatosoma tiaratum er en forholdsvis stor art kræver den følgelig også en
del plads. Som hovedregel, for at pinden ikke får problemer under hamskiftet,
skal terrariet være mindst 2 ½ gange så højt som den voksne pind er lang. Arten
er ikke videre aktiv hvis den har rigeligt med foder, så et terrarium med målene
40x30x40 cm (højde x dybde x bredde) vil være fint til 4 voksne eksemplarer.
Når man indretter terrariet skal man tænke på flere ting:
Mulighed for bekvemt at kunne tage større mængder foder ud og ind, hvilket normalt sker et par gange om ugen.
Mulighed for soignering af bundlaget og indsamling af æg.
Mulighed for at pindende kan skifte ham uden at der kommer grene eller planter i vejen.
Desuden er det, når man har nymfer, vigtig at der ikke er
små huller og sprækker ved låger og udluftning, da nymferne er særdeles gode til
at klemme sig ud sådanne steder. Som bundlag kan bruges vermiculite, ugødet
spagnum, avispapir eller andet der kan opretholde en stabil luftfugtighed.
Hvis terrariet ikke er udstyret med en form for trådnet i toppen, kan man
udstyre det med nogle klatregrene som pindende kan hænge i når de skifter ham.
Der er ingen grund til at overdrive på dette punkt da de som regel bruger en af
de tilstedeværende brombærgrene.
Et stort glas til foder hører også med til indretningen. Dette kan man med
fordel fylde halvt op med sand så det står mere stabilt. Det kan som hovedregel
ikke betale sig at udsmykke terrariet med andre planter end dem som stilles ind
som foder, da dyrene sandsynligvis vil nippe dem i stykker.
Anbring terrariet på et stabilt underlag, et sted hvor det ikke bliver udsat for
vedvarende træk og direkte sollys, og hvor man på bekvem hvis kan komme til at
se på det og arbejde inden i det.
Temperatur, lys og luftfugtighed
Extatosoma tiaratum klarer sig fint ved stuetemperatur, det vil sige 22-23
grader celsius. Afvigelser herfra skade ikke, man skal dog sørge for ikke at
komme under 16 og over 30 grader celsius i længere tidsrum. Hvis kunstig
opvarmning er påkrævet vil en varmemåtte, påsat den ene side af terrariet, være
ideelt.
Luftfugtigheden bør ligge omkring 65 %, lidt højere hvis der er nymfer til
stede. Denne lidt høje luftfugtighed opnås ved at dusche terrariet med en
blomsterforstøver hver dag, samt ved at holde bundlaget let fugtigt. Hvis man
duscher om aftenen simulerer man bedst naturens egen cyklus og samtidig vil
bladende på foderplanterne være lidt fugtige når pindende bliver aktive, og vil
dermed give en velkommen mulighed for at de kan drikke af dråberne. Det er
vigtig at opretholde en rimelig udluftning i terrariet så den fugtige luft ikke
giver grundlag for uhæmmet mug og svampevækst.
Der er ikke behov for kunstigt lys over terrariet. Pindene skal dog kunne se
forskel på dag og nat. Hvis man vælger at belyse terrariet af æstetiske årsager
vil en dagslængde på 10-12 timer være passende. Sørg for at lyskilden kan tåle
en hvis mængde fugt, samt at den ikke opvarmer terrariet til over 30 grader.
Foder
I sine naturlige omgivelser i Australien, lever Extatosoma tiaratum hovedsaligt
af bladene fra eukalyptustræet, på Papua Ny Guinea er det sagopalmens blade der
står for skud.
Det er muligt at dyrke eukalyptus som stueplante herhjemme, men der skal en
ganske betragtelig mængde planter til for at forsyne en hel kultur af pinde med
føde. Heldigvis accepterer denne art en del andre planter som fødeemne,
heriblandt blade af brombær, guave, eg, rose, hindbær, bøg, blomme, tjørn,
ildtorn, jordbær, æble og mango.
De fleste af disse fødeemner kan man selv hente ude i naturen. Pindende
fortrækker helt udsprungne blade. Friske skud og nyligt udsprungne blade
efterlades ofte urørte, og kan i nogle tilfælde være decideret skadelige,
specielt for nymferne. Det er vigtigt at skylle foderet inden det sættes ind til
pindende så man undgår sprøjterester og andre former for skadelig forurening.
Ligeledes skal man holde øje med at man ikke får edderkopper og andre, for
pindende skadelige, dyr med ind.
Den letteste måde at fodre på er at lade bladene sidde på grenene, og stikke
grenene ned i et stor glas med vand så de holder sig friske indtil de er spist.
Fyld glasset halvt op med sand eller småsten så det står mere stabilt. Hvis man
vil eliminere risikoen for druknede nymfer kan man sætte låg på glasset og
stikke grenene ned gennem huller i låget. Der er dog sædvanligvis ikke de store
problemer med druknedød i forbindelse med denne art.
Det er en god ide at starte nyklækkede nymfer op på det foder man regner med
hovedsaligt at bruge fremover, da det kan være svært at få dem til at skifte
foderpræference senere hen.
Pindende skal også have lidt at drikke en gang i mellem. Hver dag skal terrariet
og foderplanterne dusches let med en blomsterforstøver (det er vigtigt at
forstøveren ikke har været brugt til rengøringsmidler eller kemikalier) fyldt
med rent vand. Pindende vil drikke af de dråber der afsættes på blade og ruder.
Det er smartest at dusche om aftenen når pindende er ved at blive aktive. For at
undgå kalkaflejringer på terrariets ruder kan man med fordel bruge
demineraliseret vand til at dusche med.
Ernæringsproblemer
Hvis man fodrer eksklusivt med brombær, skulle der være en mulighed for at
kulturen bukker under i løbet af 4-5 generationer. Problemet skulle angiveligt
kun ramme hunnerne, der bliver små, svagelige og sterile. Dette fænomen har også
været sat i forbindelse med indavl, og det foreligger ikke klart om det skyldes
det ene eller det andet eller måske en kombination. Under alle omstændigheder er
det fordelagtigt at variere foderet lidt, eventuelt se om man kan skaffe nogle
eukalyptusplanter til at supplere med i ny og næ. En sidegevinst ved at fodre
med eukalyptus skulle være en større chance for at få grønne nymfer.
Formering
Som det er tilfældet hos mange vandrende pinde, så kan Extatosoma tiaratum reproducere
både kønnet og partenogenetisk. Ved partenogenetisk formering kommer der kun
hunner ud af æggene, og man kan forvente en tiltagende forringelse af
klækkeprocenten igennem generationerne.
Efter dyrenes sidste hamskifte går der en lille måned før de er klar til at
parre sig. Hannen tiltrækkes formentlig af duftsignaler udsendt af hunnen, og
uden forudgående parringsritualer kravler han op på ryggen af hende, sætter sig
godt til rette og begynder befrugtningen. Der ser ikke ud til at være det store
rivaleri mellem de enkelte hanner. Man kan ind imellem observere to hanner dele
den samme hun, der dog er noget besværet af den dobbelte byrde.
Selve parringen foregår ved at hannen overfører en lille sædpakke, en såkaldt
spermatofor, til hunnen der gemmer denne i sit sædgemme til befrugtning af de
mange æg der følger i løbet af de næste mange måneder. Hannen kan blive siddende
på ryggen af hunnen i flere dage, formentlig for at forhindre at andre hanner
skal komme til. I tilfælde af at hunnen gentagne gange bliver befrugtet af andre
hanner vil op til 98 % af den første hans sædceller blive udskiftet med nye.
Uanset om hun bliver parret eller ej begynder hunnen at lægge æg ca. en måned
efter sidste hamskifte. Måden hun lægger dem på er lidt speciel. Man kan se
ægget komme til syne i enden af hendes hale et stykke tid før end det bliver
sendt af sted. Når det er klar til at blive sluppet slynger hun det af sted med
en lille og meget hurtig halebevægelse der kan sende ægget flere meter bort. Man
kan ofte høre det lille klik når ægget rammer terrariets ruder. Grunden til
denne adfærd, der også ses ved det vandrende blad Phyllium bioculatum, kan man
kun gætte på. Sandsynligvis er det en måde at sprede æggene lidt på så nymferne
bliver fordelt rundt til de nærmeste træer. Det kan også være for ikke at
tiltrække opmærksomhed fra eventuelle rovdyr ved at have en større bunke æg
liggende lige under sig. Endelig ser det ud til til dels at være en
stress-udløst reaktion da hunnen ofte skyder et æg af sted hvis man pludseligt
forstyrrer hende. Hunnen lægger op til 10 æg om dagen, noget aftagende i antal
efterhånden som hun bliver ældre. Det totale antal æg lagt af en enkelt hun
skulle angiveligt kunne komme op omkring 1000 stk.
Det enkelte æg er omkring
Klække tiden for æggene svinger mellem 4-12 måneder alt efter om de er
befrugtede eller ej. Hvis de er befrugtede ligger tiden normalt mellem 4-6
måneder. Hvis de er ubefrugtede nærmer klække tiden sig mere 8-12 måneder.
Temperatur og fugtighed spiller også en rolle for klække tiden. Det kan
anbefales at placere æggene ved en temperatur omkring 25 grader og ved medium
høj luftfugtighed. Sidstnævnte kan opnås ved at placere æggene i en bøtte med
let fugtigt vermiculite, sand, køkkenrulle, spagnum eller lignende. Det er
vigtig at bøtten er velventileret for at undgå mug, der slår æggene ihjel. Man
kan også vælge at lade æggene ligge i bundlaget i terrariet og lade naturen gå
sin gang. Uanset hvilken metode man vælger er det en god ide at holde lidt øje
med hvor mange æg der er til stede så man ikke pludseligt står med 500 nymfer
som man ikke ved hvor man skal gøre af. Overskuds æg kan aflives ved frysning i
12 timer.
Æggene klækker som regel tidlig morgen eller formiddag. Nymfen der kommer ud er
ret stor, og det hænder ofte at æggeskallen hænger fast til et ben et par dage
efter fremkomsten, som regel vil den falde af helt af sig selv. Forsøg ikke at
hive æggeskallen af manuelt da det som regel vil efterlade nymfen med et
forkrøblet ben.
Nymfen er ved fremkomsten ca.
Efter at have sundet sig nogle minutter krøller nymfen bagkroppen op over ryggen
og begynder at bevæge sig rundt med stor energi. Under denne adfærd, som varer
de første 3-4 dage, maser den sig gerne ud af de mindste sprækker og huller den
kan komme i nærheden af, så det er vigtig at terrariet er flugtsikkert. Nymfen
spiser ikke i disse første aktive dage, men drikker gerne dråber fra blade og
sideruder. Efter disse første energiske dage søger nymfen op i vegetationen, det
vil sige de tilstedeværende foderplanter, og slår sig til ro. Den begynder at
spiser og skifter samtidig farve til en mere normal mellembrun. Nymfernes køn
kan ses rimeligt tydeligt allerede efter andet hamskifte hvor hunnernes bagkrop
er væsentligt mere tornet end hannernes.
Det er en god ide, de første par måneder, at holde nymferne ved en lidt højere
temperatur end man normalt har ved de voksne pinde, og samtidig hæve
luftfugtigheden en smule så der ikke opstår problemer i hamskiftene.
Fra nymfen bryder ud af ægget og til den skifter ham for sidste gang går der ca.
4-6 måneder, afhængig af køn og temperatur. Hannerne bliver voksne først, da de
kun skal gennem 5 hamskifte mod hunnernes 6. Til gengæld lever hannerne i reglen
kun omkring 3,5 måneder som voksne, hvor hunnen kan komme op på 8 eller mere.
Grunden til nymfens besynderlige adfærd de første par dage er formentlig at de
imiterer en australsk myre af slægten Leptomyrmex, både i farve og opførsel.
Efter sigende skulle æggets capitulum indeholde et stof der tiltrækker denne
myre, der ofte har bo ved foden af træer. Myren transporterer ægget tilbage i
det underjordiske bo, spiser det saftige capitulum, smider resten af ægget på
boets underjordiske losseplads hvor det ligger fugtig, varmt og sikkert indtil
det klækker. Nymfen, der ligner en myre og opfører sig som en myre drøner nu
rundt og maser sig gennem huller og sprækker indtil den finder ud og op i det
nærmeste træ.
Adfærd
Ud over nymfens noget specielle adfærd de første par dage, gør denne pind ikke
meget væsen af sig. Dyrene er udpræget aften og nat aktive. Hunnerne hænger ned
fra en foderkvist og hviler eller spiser, hannerne, der er lidt mere mobile,
enten parrer sig med hunnerne eller sidder på en kvist og hviler eller spiser.
Hvis dyrene føler sig forstyrrede kan de udvise en typisk "svajen i brisen"
adfærd, en sagte rokken frem og tilbage. Hvis de føler sig decideret truet har
hunnen en noget voldsommere forsvarsteknik. Hun strækker de bageste ben bagud og
op over bagkroppen og smækker dem med stor kraft og hastighed sammen om den
forstyrrende. På grund af de store torne hun bærer på bagbenene kan dette
forvolde pænt stor skade på mindre dyr. På mennesker kan det i grelle tilfælde
føre til et lille prik sår.
Hannen bruger vingerne til at skræmme med i truende situationer. Han folder dem
hurtigt ud og ind igen, og opnår derved både en stor og skræmmende silhuet og en
markant rasle lyd.
Tilgængelighed
Arten er særdeles populær og da den er relativt let at opdrætte er den
lettilgængelig gennem privatpersoner og foreninger.
© Sofus Ryge Petersen
