Chlorocala africana africana – Små biller med fantastiske farver!
Tekst og fotos, Hans Martin
Kieldsen, Århus
Der er gået en del år siden jeg begyndte på denne lidt særprægede hobby, og der har været en del forskellige biller i mine efterhånden mange terrarier, men der er én der indtil nu har haft sin faste plads - en jeg stadig falder i staver over; nemlig den lille afrikanske blomsterbille, Chlorocala africana africana.
Der er efterhånden beskrevet over 30 Chlorocala-arter, men der er kun 2-3 arter som jævnligt holdes i hobbyen. Til gengæld er Chlorocala nogle af de allermest populære biller overhovedet. Især den blå/lilla C. africana oertzeni fra Østafrika og den grønne C. africana africana som stammer fra Vest- og Centralafrika ses ofte. Og det er ikke uden grund!
For det første har disse biller pragtfulde farver.. Kort sagt! Det kan ikke beskrives - det skal ses! Et farvetrip.. Chlorocala africana africana er skinnende grøn, mosgrøn, græsgrøn, metalgrøn.. og så alligevel i andre vinkler helt broncefarvet eller sågar rød og blålig.
Stadig er det terrariet med disse ”begynderbiller” der fremkalder de fleste udbrud så som: ”næh!” og ”hold da op!” når jeg har gæster i terrarierummet, og de mere sjældne og udsøgte biller jeg har vækker slet ikke så meget jubel.
Det ser da også knaldgodt ud når der sidder en flok på 30-40 smaragdskinnende biller med spotlight på og spiser af en gennemskåret banan eller pære som er deres foretrukne frugter, for det er en fordel ved Chlorocala; de er fremme det meste af dagen, man lægger blot foderet fremme, og billerne vil flokkes om det.
Efter endt måltid, og det kan tage adskillige timer, klatrer billerne op på grene og andre dekorationsmaterialer for at sole sig og parre sig (det tager også adskillige timer...), og sidder her og viser sig smukt frem. Om aftenen graver Chlorocala-billerne sig ned, og det der i dagtimerne var et mylder af spisende, soldyrkende, parrende og småslåssende biller er nu helt øde skovbund.
Lyset er overordentlig vigtigt; blomsterbiller elsker lys og strålevarme og belysningen er noget af det vigtigste når man skal opnå en dekorativ effekt i terrariet. Lysstråler der falder over grene og trærødder giver en pragtfuld virkning. Derfor er spotpærer især velegnede til disse solelskende dyr. Hos mig fungerer flere forskellige lyskilder, men en 25 eller 40 W. gløde-spotpære er absolut det bedste; et dejligt varmt, blødt lys som får billerne op i tempo og præsenterer deres farver rigtig godt.
En anden gode grund til disse billers popularitet er at de er meget lette at formere. Efter billen er klækket fra sin kokon, går der få dage før den er klar til at parre sig. Som de fleste andre blomsterbiller parrer de sig som sagt ofte og længe og man kan hurtigt få en kultur med mange dyr.
Der er skrevet mange gode pasningsvejledninger i tiden løb, og der findes en rigdom af informationer på nettet om billeterrariets setup, så det vil jeg ikke gå i detaljer med her.
Chlorocala, og til dels også Pachnoda er særdeles lette at holde og opdrætte; et tykt lag fugtig skovmuld (min. 10 cm) og lys er de vigtigste ingredienser.
Gør man det rigtigt, vil der efter et par måneder komme gevaldigt liv i mulden, mange æg klækker og de små L1-larver går grådigt igang med de formuldende blade. Den letteste måde at håndtere larverne på er efter min mening at gå hele bundlaget igennem 3-4 gange årligt og overføre dem til en anden beholder og sørge for at de har nok at spise af samme fugtige skovmuld. Ved den lejlighed får man også fyldt op med ny muld i terrariet så processen kan fortsætte. Chlorocala er ved de rette betingelser så produktiv at man kan blive nødt til at anvende larverne som foderdyr. Jeg holder ikke krybdyr eller større hvirvelløse rovdyr, men mine store cichlider sætter pris på larverne som tilskudsfoder. Høns og andre insektædende fugle tager dem også gerne.
Larven skifter i sit liv ham 2 gange før den forpupper sig i sin kokon som den bygger af muld og bladstumper.
Kokoner kan så indsamles løbende og opbevares bedst i næsten tør muld, den forpuppede larve vil herefter udføre det mirakel vi kalder metamorfose, og ligge som færdig bille efter 5-7 uger. Efter en hvileperiode bryder billen så ud af kokonen. Opbevarer man sine kokoner i en plasticboks vil man så tydeligt kunne høre lyden af billeben mod plastic når den splinternye bille ihærdigt prøver at bane sig vej ud af boksen. En dejlig lyd for en billeavler! Så tages billen ud og sættes ind i terrariet hvor den hurtigt graver sig ned til den føler sig klar til at blande sig med de andre.
Livscyklus for disse biller er ved god temperatur på under
et halvt år ( 22-28 grader), og hvis man sorterer sine larver after størrelse og
datomærker sine bokse, vil man have godt styr på hvornår der skal samles kokoner
fra boksene og hvornår de nye biller kan forventes at dukke op.
Jeg begyndte med 5 larver købt på Hobro-messen for nogle år tilbage. Siden har jeg helt sikkert rundet de 1000 larver af Chlorocala africana africana! Et par gange har jeg købt et tilskud af larver fra en fremmed stamme for at sørge for en stadig høj genetisk variation.
Tiden er alligevel kommet til et vemodigt farvel, for jeg har besluttet at skille mig af med min skønne og trofaste kultur af ”The one and only” Chlorocala africana africana, ikke fordi jeg er træt af dem, men fordi jeg efterhånden har lært at man skal sige farvel til nogle dyr for at få mere plads til andre arter. Det har været en lang og spændende periode med disse skinnende biller og de har været en god lærermester i billeriets mange aspekter, en perfekt bille at begynde med!
Så er det jo trøstende at jeg ved mine dyr lever videre og helt sikkert begejstrer derude hos alle dem jeg efterhånden har sendt larver og biller – fra Norge til Italien er mine Chlorocala africana africana blevet udbredt, og det er jeg såre tilfreds med, for trafikken af dyr mellem hobbyfolk er vigtig for stammernes sundhed.