Blaberus discoidalis
Dødningehoved kakerlak
Serville 1839
Udbredelse: Mexico, syd og central Amerika.
Størrelse: 40 - 76 mm.
Denne kakerlak er ganske almindelig i danske terrarier,
hvilket er forståeligt da den er stor, produktiv og let at opdrætte. Desværre er
det en hurtig art, og den kan i stressede situationer udskille et forsvarssekret
der lugter mindre pænt.
Min ganske store kultur havde til huse i et ombygget
Jeg holdt min kultur ret tørt. Jeg sprayede kun terrariet ganske let et par
gange om ugen. Temperaturen bør ligge omkring 23-27 grader.
Kakerlakkerne spiser stort set alting. Jeg fodrede mine med en masse bananer,
gulerødder, hokaido-squash, hundekiks og fiskefoder. Placer foderet i en flad
skål da kakerlakkerne ellers vil slæbe det rundt i terrariet og begrave det. Det
er ikke nødvendigt med drikkevand hvis der altid er adgang til grøntsager eller
frugt.
Det er ganske fornøjeligt at fodre kakerlakkerne. Man kan lægge et stykke banan
ind i et tilsyneladende tomt terrarium, og efter nogle få sekunder kan man se
masser af små antenne par stikke frem fra bundlage og skjulesteder. Efter et par
minutter er kakerlakkerne som regel i fuld gang med at æde.
Det er ganske let at opdrætte arten. Så længe der er hanner
og hunner til stede og temperaturen er ok, så vil der dukke unger op før eller
siden.
Hvis det skulle hænde at du lige pludselig observerer en helt hvid kakerlak i
terrariet så er det ikke fordi der er dukket en albino op i din bestand.
Kakerlakken har simpelthen bare lige skiftet ham og vil blive mørk i farven igen
når den hærder.
© Sofus Ryge Petersen